Det er vigtigt, at vi alle bidrager til vedligeholdelsen af vores fællesarealer.
Det er din opgave, i fællesskab med det område du tilhører, at passe jeres fællesarealer. På områdekortet nedenfor kan du se dit afgrænsede område. For det meste er det arealet, der ligger op til dit hus, men check med din områdeformand, hvilket stykke du skal passe, og hvilke interne aftaler I har i jeres område, f.eks. om græsslåning, områdedage osv.
Der er etableret et områdeudvalg, som har til opgave at prioriterer betalingsopgaver relateret til områderne. Områdeudvalget varetager budgettet for områderne, og Sven Hansen (127) er primus motor. Hvert område er repræsenteret af en områdeformand. Hvis man har ønsker om f.eks. ny beplantning, trimning eller fældning af træer osv., skal man drøfte dette i fællesskab i sit område. Områdeformanden vil derefter tage ønsket med til områdeudvalget, som vil vurdere, om ønsket skal prioriteres blandt de samlede ønsker.
Vi får ryddet sne på vores fælles gangarealer i vinterhalvåret. Du skal dog være opmærksom på, at snerydning også er dit ansvar, og at du derfor skal rydde sne på din egen matrikel. Hvis firmaet der normalt rydder sne, ikke er kommet, er det også dit ansvar at sørge for, at gangarealerne er ryddet.
Der afholdes to årlige fælles arbejdsdage, en i foråret og en i efteråret. Dagene for arbejdsdagene, bliver meldt ud via nyhedsbrev. Det er muligt at melde større projekter ind til områdeudvalget, som kan udføres på arbejdsdagene.
Dagene afslutter altid i fællesskab, hvor vi spiser pizza sammen.
Haveaffald køres på genbrugsstationen, hvor den nærmeste er ´Genbrugsstation Hillerød´.
To gange om året er det muligt at bestille afhentning af haveaffald på Hillerød Forsynings hjemmeside. Du kan med fordel også hente app’en ´Perfect Waste´, hvor det er muligt at få overblik over tømmedage for afhentning af skrald, storskrald osv.
Link til: Genbrugsstationen Hillerød
Hent app'en ´Perfect Waste´ her
Foreningen har fire legepladser:
I område 6 er der en multiboldbane.
I område 7 er der en legeplads til de mindste.
Område 9 har gynger og træningsfaciliteter.
Område 11 + 12 har et legestativ.
Hvis I opdager noget, der er defekt, er det vigtigt, at i skriver til bestyrelsen, da vi er forpligtede til at sikre, legepladserne lever op til sikkerhedskrav og gældende standarder.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes